Jeg har haft tid til at se på nogle af de ændringer og forbedringer, der er sket i den nye version. En af de absolut vigtigste er forbedringer og tilføjelser i akkordarket. Akkordarket ser nu bedre ud med taktstreger og mulighed for taktnumre hver takt. Det vigtigste er imidlertid muligheden for at bruge lag. Dvs, at man ovenover akkorderne har mulighed for at vise taktbaseret tekst (som det vigtigste), sektionstekst samt diverse taktindstillinger: Fx ændring i Realdrums, ændring af tempo, muting af instrument osv.
Man åbner indstillingen for lag (layers) ved at trykke på ikonet "Chord Display". Det er nu let at skrive tekst ind. Hvis man bruger BIAB live har man nu akkorder & tekst. (husk at trykke Ctrl T så nodearket fylder hele siden. Alle lag kan tilpasses med hensyn til font , størrelse med mere.

TEKST
Du kan nu få sangtekst ind i BIAB på en gang! Hent fx teksten fra nettet. Hver linje i teksten svarer til en takt. Man skal altså arbejde lidt med tab-tasten i tekstbehandlingsprogrammet, men så kan man også overføre teksten med et snuptag. Kopier og Sæt ind! Hvis noget tekst er forkert placeret kan man skubbe tekst frem og tilbage med henholdsvis Tilbage og Enter tasterne (Markøren skal være placeret i begyndelsen af takten.) Man kan selvfølgeligt også bare skrive teksten direkte ind i akkordarket.

I de tidligere versioner var der linjebaseret tekst som blev indtastet i nodesystemvinduet. Denne teksttype bruges ikke mere, men hvis du har sange med linjebaseret tekst, kan du konvertere den til taktbaseret tekst. Konverteringsmulighederne finder man i Præferencer- Globale tilsidesættelser.

Se hvad du skriver

En anden ny funktion, som er rigtig fin er, at man nu med det samme kan se , hvad man skriver i akkordarket. Før kunne man ikke se det før man havde trykket Enter.

Indstil antal kolonner
Før var der altid 4 kolonner i nodearket. Nu kan du selv vælge. Gå til Præferencer - Visnings muligheder. Man kan nu også indstille om man vil have taktstreger og om man vil se taktnumre og hvor ofte de evt, skal vises.

Venlig hilsen
Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion