Jeg har lige brugt en times tid til at teste RealBand. Som lovet fra PGMusic er de væsentligste funktioner fra Band-in-a-Box og Power TrackPro samlet i et program. Programmet indeholder mange af de funktioner, som brugere har efterlyst i BIAB mange år, bl.a mulighed for at bruge flere VST instrumenter.
Programmet er i første omgang perfekt til de, som har den fulde BIAB pakke, da RealDrums og RealTracks er et must for at få fuldt udbytte af programmet. Programmet ligner BIAB så meget, at rutinerede brugere straks kan gå igang. Desuden kan man direkte åbne BB filer i programmet.
For brugere, som gerne vil indspille flere spor audio hurtigt og let, er dette program lige sagen. Jeg prøvede at indspille en fire- fem audio spor, - det gik ganske smeretefrit, alt var i "synk" og det var let at putte effekter på.
Hvis man er vant til (som jeg) at bruge et af de 'store' sequenserprogrammer (Cubase, Logic, Protools), vil man nok synes, at man mangler faciliteter, men som sagt: Hvis man ikke er ved at indspille en CD til kommerciel udgivelse, men blot let, hurtigt og billigt vil lave en demo, er dette program anbefalelsesværdigt. Og ikke at forglemme, - det er meget lettere at bruge end de store dyre programmer. Hvis nogen har spørgsmål til RealBand, er de velkomne til at stille dem i dette forum. Jeg vil prøve at besvare dem så godt jeg kan, selvom jeg ikke er blevet ekspert i programmet ved at rode med det en times tid. God fornøjelse.

Venlig hilsen

Peder Lindbjerg

Last edited by lindbjerg; 09/07/08 01:24 AM.

Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion