PG Music Home
Posted By: kjeld paulsen Skifte til større Band in a box pakke - 08/04/14 09:04 AM
Hej,

Jeg er blevet meget begejstret for at arbejde med Band in a box efter at jeg i foråret købte den nye 2014 udgave. Jeg har i lang tid arbejdet med en flere år gammel udgave, men jeg skal da love for at der er sket nye og store ting.

Den udgave jeg har er den mindste, og jeg støder ind imellem på at mangle adgang til især Realstyles. Der står NA udfor mange af dem. Hvordan får jeg adgang til flere? Kan det tilkøbes, eller skal jeg skifte til en større pakke for at få adgang, og hvis det er tilfældet, kan opgraderingen så gøres billigere, når jeg har den mindste udgave i forvejen?

Vh. Kjeld P.

ps Tak for mange gode svar!
Posted By: lindbjerg Re: Skifte til større Band in a box pakke - 08/04/14 11:09 AM
Hej Kjeld
Jeg kan godt forstå, du er begejstret, hvis du har arbejdet med en gammel version. RealTracks og RealDrums er de funktioner, som giver programmet virkelig styrke. Glem ikke SuperTracks, som er mine favoritter, da man kan redigere dem (MIDI baserede). Sammen med HiQ lydene eller en anden god sampler er de fremragende.
Du kan tilkøbe pakker, men jeg ville ringe til Indigo 2 (Heine,)som er importøren, og snakke med ham. I Indigo 2 får man altid førsteklasses service. Se her: http://www.indigo2.dk/biab/index.htm

Se endvidere her: http://www.pgmusic.com/bbwin.packages.htm
Venlig hilsen
Lindbjerg
Hej,

Jeg synes ikke jeg kan finde et menupunkt, hvor det er muligt at oprette et nyt emne / en ny tråd.

Derfor bruger jeg den gamle her som udgangspunkt.

Det handler om at min computer gik ned. Jeg har anskaffet en ny, og da jeg har UltraPlusPak på ekstern harddisk kunne jeg rimelig hurtigt komme i gang igen. Men jeg savner Realband, og muligvis andre ting, som ikke er på den medfølgende eksterne harddisk. Hvor får jeg adgang til det igen?

En anden ting er at jeg synes lyden visse steder har ændret sig i negativ retning. F.eks arbejder jeg med et arrangement, hvor jeg bruger stilarten 128ORK.STY Orchestral 12/8. Særligt i A stykker lyder klaveret uegalt, og kører lidt op og ned i volumen. Nogen der ved hvad det kan skyldes? Er der nogle ændringer i indstillinger jeg skal foretage?

Mvh. Kjeld P.
Posted By: lindbjerg Re: Skifte til større Band in a box pakke - 03/28/15 12:37 PM
For at poste en ny tråd skal man først være logget ind. Dernæst trykker du på denne knap. Se illustration:

Attached picture post.jpg
© PG Music Forums