PG Music Home
Posted By: erikfutfut Gemme melodier med RealTracks - 10/21/19 02:51 AM
Hej.

Når jeg nu har lavet en flot solo over mine akkorder, ville det være rart at kunne gemme soloen f.eks. til næste dag.
Når jeg prøver at gemme melodien (både med Gem som og Gem+) med soloen går det fint med filnavn osv, og den ligger i den rigtige mappe.

Men når jeg så åbner den igen, vil der i første omgang ikke være nogen noder på melodi sporet. Det kommer der først når jeg starter melodien. Men ak ! det er en helt ny solo, og havde jeg ikke printet den gode solo ud på papir, var den lost for ever.
Det ville jo også være rart at kunne øve soloen over et par dage.

Er det muligt at gemme melodien med solo til en anden gang, f.eks. når jeg vil afspille den på guitaristens computer ?

Jeg har version 2012,5 men har bestilt en 2018 version, så det kan måske lade sig gøre i den nye ?

Hilsen Erik
Fra Solist--menuen kan du flytte solistsporet til melodi-sporet.
Mon ikke det er dét, du skal gøre?
Solisten lyder lidt forskellig hver gang, man afspiller sangen, men melodien bevares.
Posted By: erikfutfut Re: Gemme melodier med RealTracks - 10/24/19 11:27 AM
Hej, jeg har siddet og rodet videre med at gemme en solo.
Jeg har ihvertfald fundet en løsning.

Soloen kommer frem på melodi sporet når jeg genererer soloen.

Inden jeg så gemmer den, klikker jeg på "fryse" knappen i mixeren
tv. for instrumentet ved siden af S(olo) og M(ute) knappen.
Efter jeg så har gemt den, kan jeg åbne filen, og Vupti ! Soloen,
lyden og noderne er der allesammen.

Hilsen Erik Fut Fut
© PG Music Forums