PG Music Home
Jeg er ny på både forumet og uden erfaring I brugen af Band in a Box. Jeg er bindeled mellem en musiklærer og brugen af IT, så der kommer sikkert en del underlige spørgsmål som musikere tager for givet.

1) Vi har fundet et midi nummer på nettet, som vi ønsker at dele op i de instrumenter vi ønsker at bruge. Til formålet har vi fundet funktionen under Melody / Sequencer window hvor vi kan flytte (Move to soloist).
Da denne fuktion er begrænset til 1 instrument, tænkte vi på om der er en anden måde, at vælge eks. tromme delen over til tromme delen på instrument panelet for oven.
Det vi ønsker er at være i stand til at hive tromme delen ud af en midifil, og herefter vælge en realdrum til den.
2) Er det muligt at importere en Mp3 så den kan deles op i instrumenter ligesom det er muligt for en midifil?

Det er vigtigt at vi finder ud af disse funktioner findes, inden vi køber en skolelicens.

Håber at I kan hjælpe.

Vh Kenneth
Ok vi prøver en ny tilgang.

Vi har nu fået flyttet trommedelen fra en midifil, fra melody til soloist delen. alt fint hertil.

Det vi nu ønsker er at flytte den fra soloist til Drums i instrument bjælken, kan vi det?

Takker på forhånd.
Hej Kenneth

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du mener, og hvad det egentlig er I vil, - men jeg prøver at besvare spørgsmålene, som jeg har forstået dem.
Hvorfor vil I flytte Midi-filen til Solistsporet, melodisporet er vel lige så godt? Det er rigtigt, at man kan se de forskellige MIDI stemmer i seqenseren, og at man her kan ændre instrument eller mute eller.... Jeg prøver at gøre som Jer - importerer en MIDI. Den er nu på melodisporet. Det ændrer jeg ikke, da det er ligegyldigt, om den er på melodi- eller solistsporet. Bemærk, at stilarter er slået fra, når man importerer MIDI'en og akkorderne er oversat. Det er altså indtil videre kun MIDIen, man hører. Formålet var at bruge RealDrums sammen med MIDIen. Åbn sequenseren og mute trommerne. Aktiver stilart og mute melodisporet med midi'en. Find en stilart med RealDrums, som passer til melodien. Mute bas, piano, guitar og strygerstemmerne. Nu spiller Din MIDI sammen med RealDrums.

Ovenstående er et virkeligt specielt tilfælde, som kun få vil benytte sig af, så derfor forstår jeg ikke at det skulle være så vigtig en funktion. Men måske har jeg forstået Jer forkert. Hvis I tror at RealDrums afspiller MIDItrommerne 'som de er', er det forkert. Hvis man vil have afspillet MIDI trommerne med 'rigtige trommer' kan det godt lade sig gøre, men det kræver en software trommesampler som fx EZ fra Toontrack. Det er jo nu muligt at tilkoble sine software instrumenter og effekter til Band-in-a-Box's (MIDI)stemmer.

Jeg kan forestille mig, at I har mange andre spørgsmål og det er du meget velkommen til. Band-in-a-Box er et fantastisk redskab for musikere, undervisere og elever som arbejder med musik, men man skal vide, hvad det kan, og også hvad det ikke er beregnet til.

Venlig hilsen
Lindbjerg
Svar til post nr. 2:

Nej, det er ikke sådan det fungerer. RealDrums er grooves indspillet af en rigtig trommeslager. Til hver trommestil indspilles en hel række variationer og overgange, som herefter kædes intelligent sammen i sangen. Hvordan? Det er vist en hemmelighed.
Venlig hilsen
Lindbjerg

PS
Skriv lidt om, hvad I forestiller Jer Band-in-a-Box skal bruges til. Så er det lettere at give et relevant svar.
Tak for din henvendelse Lindbjerg.

Det der var planen, som jeg forstår det. At være i stand til at mute et instrument, og få de andre til at spille med realband/realdrums så lyden var bedre at øve til. F.eks. når vi har nogle basister, så kunne de øve til sangen, hvor basdelen var pillet fra.

Dette spørgsmål har du jo fint besvaret i ovennævnte indlæg.

Grunden til at vi gerne ville være i stand til at lægge realdrums ovenpå trommedelen fra en midifil, er at midifilen ikke er så spændende at øve til. Kan man ved hjælp af forskellige stilarter finde en der ligger tæt op af originalen? for hvis det er muligt kan de jo stadig bruge band in a box som øve partner.


Hvad vi tænkte at Band in a Box kunne bruges til:

Hele tanken om projektet var at man kunne finde sine egne favoritsange i midi format, og derefter relativt let øve dem i musiklokalet uden hjælp

Vores elever er primært begyndere, så de kan ikke bruge noder og lign. så det skal være let tilgængeligt, hvis det skal lykkes for dem.

Vh Kenneth
Band-in-a-Box er det ultimative øveredskab uanset om du er bassist, guitarist, keyboardspiller eller trommeslager. I undervisnings øjemed er det bedre selv at indtaste akkorderne frem for at finde en (mere eller mindre) god MIDI fil. For det første kan man altid finde en stilart, som ligger tæt op af en sang og desuden øves man i at skrive becifring (man kan skrive af efter et nodehæfte/bog) og forstå en sangs opbygning. Det er også en god øvelse at afprøve en sang i flere forskellige stilarter, og specielt hvis det er en "hjemmekomponeret" sang, får man muligheden for at høre den i mange forskellige arrangementer.

Som øvehjælp er det fantastisk at udforske hvordan man fx spiller bas i de forskellige stilarter. Jeg er selv guitarist, men skal ofte spille bas, når jeg indspiller i mit hjemmestudie. Her giver BIAB ofte lækre basgange og riffs, som man kan kopiere. Hvis man skal øve soli, er der utrolig meget at hente for alle instrumentgrupper og hvis man er nodelæser, bliver de fleste soli (og akkompagnementsinstrumenter) udskrevet i noder.

Som underviser er BIAB et must! Jeg bruger den også ofte til at skrive noder, hvis det er en mindre sag, - og det til trods for at jeg har Sibelius (et af de allerbedste proffe nodeskrivningsprogrammer).

Skriv endeligt igen, hvis der er mere I er i tvivl om. Hør evt. nogle af demoerne her:
http://www.pgmusic.com/realtracks.all.php?os=win

Venlig hilsen
Lindbjerg
© PG Music Forums