Der er flere som har klaget over manualens forklaring på opsætningen. Jeg forstår dem godt. Den går simpelt hen for meget ned i detaljerne. Her er et forsøg på en lidt enklere forklaring:


Band-in-a-Box benytter sig af både MIDI og audio (RealTracks, RealDrums).
Forskellige brugere har forskelligt grej. her er to typiske situationer.
1) Du har et lydkort/audiomodul uden MIDI. Du bliver nødt til at anskaffe et MIDI interface.
2) Du har et lydkort/audiomodul med indbygget MIDI.
Fra manualen:
"Band-in-a-Box bruger de multimedia drivere til dit MIDI interface og/eller lydkort, som er understøttet af
Windows operativsystem. For at få lydafspilning skal du have en MIDI (og audio – til sange med digital audio,
Realdrums og RealTracks) driver installeret.
Før du begynder at bruge programmet, skal du sikre dig, at dit MIDI interface, audio driver og Windows
lydkilde er installeret og konfigureret."

Når du har installeret både drivere og Band-in-a-Box gør du følgende:
Åbn "Funkt." og vælg "MIDI driver opsætning". Under MIDI input og MIDI Output vælger du dit lydkorts drivere. Under overskriften "Synthesizer/Lydkort" vælger du din synth. Hvis du har en synthesizer/hardwaremodul eller en softsynt finder du den der. Ved at vælge den korrekte synth sørger man for at instrumenterne "mappes" korrekt. Hvis man har en hardware synth skal man blanke feltet "Brug VSTi/DXi synt". Hvis man hverken har en hardware synth eller en software synt skal man vælge Coyote Forte DXi, som er en udemærket softsynth som følger gratis med BIAB. Sørg for at installere den! Nu er vi færdige med MIDI og skal få audioen til at virke.
Klik på "Audioindstillinger" nederst i højre hjørne. Dialogen Audioindstillinger åbnes. Vi forudsætter at du har et lydkort som er leveret med ASIO drivere, - vælg dette. MME drivere er ikke rigtigt anvendelige til musik da latency (forsinkelse( bliver for stor. Tryk derefter på "Drivere", som åbner dialogen ASIO audio drivere. Vælg de rigtige input/output porte. Sæt resampler kvaliteten til "Bedst". Afkryds "ASIO altid tilsluttet. Tryk OK. Nu skulle det hele virke. Håber denne lidt enklere fremstilling kan hjælpe med opsætningen

VH
Lindbjerg

Last edited by lindbjerg; 05/21/11 09:07 AM.

Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion