Hej Gustav
Den metode du beskriver er ikke smart, men jeg kan godt se, at løsningen ikke ligger lige til højrebenet.

Du skal gøre sådan: Skriv dine 16 soltakter ind præcis som du har fået dem udleveret af bandlederen. Da noderne er transponerede til dig, vil de klinge 2 halve toner for højt i forhold til trompeten. Dvs hvis din solo er udskrevet i C-dur , vil den nu klinge i Bb-dur. Hvis du kigger på feltet, hvor tonearten vælges, har du, da du skrev akkorderne ind, valgt C-dur. Du transponerer nu akkordarket to halvtoner ned til Bb-dur. Nu klinger det rigtigt, men akkorderne står to halvtoner for lavt. Tryk nu på nodesymbolet, som bringer dig til Nodesystemet. Tryk på knappen Mul. som åbner dialogen Nodesystem muligheder. I boksen Transponeringsvalg, vælger du Trompet.

Noderne vil blive transponeret 2 halvtoner op, og splitpunktet bliver justeret, således at noderne vises i g-nøglen. Der er også medtaget presets til guitar og bas. Hvis man har aktiveret transponer i Akkordarket eller Nodesystemet,vises et gult budskab, når man åbner.

Nu passer dine noder, og det du hører sammen! Generer en solo- enten MIDI eller bedre audio, og få nogle gode ideer. Hele forklaringen lyder indviklet, men når du følger forklaringen er det ikke så svært.

Hvis du fx vil øve standardnumre fra fx Real Book, skal du bare skrive akkorderne ind i den toneart de er noterede. Derefter går du til transponer i menuen. Man kan finde hele Real Book til Band-in-a-Box på nettet.

Hvis du støder på flere problemer, er du velkommen til at skrive. BIAB kan meget mere end man ser ved første øjekast.

God øvning!

VH
Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion