Hej Megamads
Efterhånden som mængden af styles er vokset kan det tage rigtig lang tid at finde lige det, du har brug for, men der findes dog hjælp! Prøv at trykke på stilarter og åbn Stilvælgeren. Øverst til venstre har du en knap, hvor der står Filter. Et tryk på knappen åbner dialogen Stilvælger filter. Her kan du bl.a. filtrere efter Genre, Fornemmelse , Tempo etc. Ofte kan man indsnævre antallet af relevante stilarter ret meget.

En anden (og lidt ældre metode), kan også være nyttig. Hvis du har fundet en stilart, som har det rigtige tempo og fornemmelse, men alligevel ikke er helt rigtig kan i midterfeltet se at nogle stilarter har en stjerne (*). Det betyder at de har samme fornemmelse og næsten samme tempo, som den først valgte stilart.
Desuden er der en knap under dette felt som hedder søg. Den er ofte ret nyttig, da den søger både i stilartnavn og i beskrivelsen af stilarten. Hvis du fx søger noget a'la Dire Straits, - prøv at skrive Dire, -det giver en del hits.

Du efterlyser en hurtigvisning. Den findes! Afkryds feltet Hurt. visn. v/dobb. klik og dobbeltklik på en stilart.

Og endelig kan man som noget forholdsvist nyt selv sammensætte sine stilarter med instrumenter (både Real og MIDI) fra alle stilarter. Det er en metode jeg ofte selv benytter. Et emne jeg tager op i en ny tråde. Håber du er blevet hjulpet, - ellers skriv igen.

Venlig hilsen
Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion