Hej Megamads

Hvis du har en Sonic Cell fra Roland får du ikke noget, som lyder meget bedre! Brug endelig GM2, men forsøg også med lyde i højere banker. Jeg tror ikke engang PgMusic bruger så godt et lydmodul, - jeg tror faktisk, de bruger den medfølgende soft synth, eller hvor det er muligt Hi Q lyde fra Sampletank. Roland er iøvrigt kendt for at netop MIDI filer lyder bedst på deres produkter. Jeg har selv et ældre Roland lydmodul samt et Alesis Q6. Alesis lyder på mange måder bedre, men ikke til MIDI filer, her er Roland modulet overlegent. Men MIDI lyde er sjældent helt så naturtro som RealTracks og RealDrums, men har jo andre fordele. Det skal siges, at en del af de ældre MIDI stilarter ikke er indspillet af en musiker, men programmeret. De er derfor ofte lidt stive og kan ikke sammenlignes med de nyeste stilarter som MIDI SuperTracks.

Venlig hilsen
Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion