Hej Obertelsen
Band-in-a-Box er ikke et nodeprogram. Noderne er en hjælpefunktion, så man kan se stemmerne, - både Midi og de fleste RealTracks og man kan let indtaste en enkel melodistemme. De lidt mere avancerede nodefunktioner, du efterspørger, finder du kun i et decideret nodeskrivningsprogram som f.eks. Sibelius og PriMus. Det sidstnævnte er med dansk tekst og opfylder de flestes behov, og så er det ret billigt. Hvis det har din interesse, skulle du prøve at kontakte Indigo 2 (Heine). Det er muligt at have flere toner i samme stemme (harmoni) i Band-in-a-Box, men det er ikke muligt at indtaste flere uafhængige stemmer.

Jeg har Sibelius, men bruger ofte BIAB, når det skal være en enkel stemme og når det ikke behøver at se helt fantastisk ud. Du skal ikke lade dig forvirre af, at BIAB altid indsætter 2 takter (næsten). Så snart du indsætter en ny node eller pause i gitteret, afkortes tonen helt automatisk. Jeg kan forstå, at det er et problem, at du ikke har højreklik på din mus. Kan du ikke vælge det? Når du højreklikker på en node, kan man vælge alle parametre: Herunder hvor kraftig den skal spille (Velocity), hvor længe den skal klinge etc. Se illustration.
Håber du er blevet hjulpet. Ellers skriv igen.
Venlig hilsen
Lindbjerg

Attached Files (Click to download or enlarge) (Only available when you are logged in)
node.jpg (57.74 KB, 10 downloads)
Last edited by lindbjerg; 09/13/14 03:25 AM.

Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion