Hej Jørgen
Ja, BIAB har ingen problemer med optakter. Gør således: Tryk på nodesymbolet, som åbner nodesystemet. Du vil nu se at første takt er forbeholdt optakt. For at indskrive noder skal man trykke på "gittersymbolet. Man er nu i redigerbar tilstand, og kan begynde at indtaste noder.
Jeg bruger selv Sibelius som nodeskrivningsprogram, men hvis jeg hurtigt skal bruge en pæn node bruger jeg ofte BIAB. Den letteste måde er at indspille direkte med et keyboard. BIAB er meget god til at "sortere " noderne, så små fejlanslag m.m. ikke kommer med (Afkryds 'Ryd' og 'Mono'). Når noden er klar kan man udskrive den, eller man kan vælge forskellige grafiske formater (JPG, PCX, TIF med flere ), så man kan indsætte noden i andre programmer (Word, Publisher etc). Dette gøres således:
Tryk Print - Udskriftslayout- Funktioner. Vælg filtype- Vælg opløsning.

Som slutbemærkning vil jeg sige, at BIAB ikke først og fremmest er et nodeskrivningsprogram, men et program som skriver ganske fine noder. Kerneydelsen er stadig at frembringe vellydende arrangementer.

Venlig hilsen
Peder Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion