En bruger har skrevet direkte til mig med et spørgsmål. Jeg vælger at bringe det her og vil opfordre brugere til at skrive til forummet i stedet for at kontakte mig direkte (det får jeg nemlig ikke betaling for).


"Undskyld at jeg skriver direkte til dig og ikke et forum. Jeg er meget, meget forvirret, hjælp.

Hvad jeg kan se er at instrumenterne i BIAB er som C instrumenter, (det samme gælder f.eks. et keyboard er når man skifter instrumenter)
De klinger alle samme som om det var C instrumenter.
BIAB er godt hvis man vil lære at spille klaver eller guitar, men hvad med klarinet og altsaxofon.

Jeg har prøvet at lave mange forsøg, men det bliver samme resultat, de noder som man ser i BIAB kan man ikke umiddelbar selv spille efter
f.eks. på en klarinet eller saxofon, lige meget og man transponere før eller efter i BIAB.
Man bliver nød til at transponere sit eget instrument for at det klinger rigtig sammen, men er der ikke en måde.?
Som man ved at et C på et klaver er ikke det sammen som på en klarinet der skal man spille et D og på men altsax et A.

Findes der nogen løsninger.?

Håber du forstår hvad jeg mener.

Hvad instrument spiller du selv.?"

Jeg vil prøve at forklare det en gang til. Der findes ikke dumme spørgsmål, kun dårlige forklaringer.

Sådan skal man gøre, når man indtaster en melodi, som man vil øve sig efter:

1) Vælg den korrekte toneart i værktøjsbjælken. (Hvis du ikke har valgt, korrekt toneart fra begyndelsen, kan det være skyld i foervirringen.)
2) Indtast dine akkorder, evt melodi.
3) Hvis du spiller klaver eller et andet C-instrument, kan du bare spille løs: Tryk på nodesymbolet og åbn nodesystemet. Hvis du vil spille efter Nodearket, - tryk på 'de to sammenbundne 8-dels noder'.
4) Hvis du spiller sax, klarinet eller et andet transponerende instrument og du mener tonearten er god, vil du selvfølgelig gerne have vist noderne transponeret. Det gør du således:
5) Åbn Nodesystemet (tryk på 8-dels node ikonet). Tryk Mul. som åbner 'Nodesystem muligheder. I "Transponeringsvalg vælger du dit instrument. Når du vender tilbage til Nodesystemet, vil du bemærke, at akkorder og melodi er transponeret, så de er lige til at spille efter. Hvid du f. eks spiller Tenorsax vil du se, at du f. eks er gået fra D-dur til E- dur, men hvis du tjekker på klaveret, er du stadig i D-dur. Så BIAB behandler altså transponeringer ganske perfekt.
Du spørger hvilke instrumenter jeg spiller. Jeg spiller guitar, fløjte, tenorsax, keybords og bas., så jeg har rigtig meget brug for netop denne funktion.

VH
Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion