Hej Jørgen

Jeg anbefaler helt klart en kondensatormikrofon. De fås i mange prisklasser og behøver ikke at være specielt dyre. Jeg vil ikke anbefale bestemte mærker eller prisklasser. En god musikforretning skal nok finde det, som opfylder dit behov.

Lidt mere om kondensatormikrofoner: En kondensatormikrofon kræver en strømforsyning. De fleste audiomoduler kan levere strøm til en kondensatormikrofon. Fordelene ved kondensatormikrofoner er, at de ofte kan indstilles så de har forskellige karakteristikker. Dvs at de fx kan optage i et nyreformet felt, eller i felt som et ottetal eller lige meget hele vejen rundt. En anden fordel er, at de er mere følsomme end en almindelig mikrofon, dvs man kan stå lidt længere væk og synge eller spille. Desuden dækker de ofte et større toneområde. Bagdelen er, at de ikke er velegnet til live brug, da de dels lettere vil lave feedback, og de er noget mere sarte end sædvanlige mikrofoner.

Venlig hilsen
Lindbjerg


Musiker. Har lille musikproduktions virksomhed (nodeskrivning, undervisning, studie, oversættelse af bl.a. BIAB). Hvis du synes Band-in-a-Box er vanskelig at komme i gang med, kan jeg tilbyde undervisning via Skype, - også i Cubase. Se min Facebook profil Lindbjerg Musikproduktion